Jeg har lovet at fortælle nogle anekdoter om, hvad vi så egentlig oplevede i Veliko Tarnovo, og jeg vil gøre det kort (tror jeg). I Veliko Tarnovo oplevede jeg første gang for alvor, hvor lækkert det kan være at gå på restaurant i Bulgarien, dels fordi vores værter anbefalede nogle rigtig gode steder og dels fordi Bulgarien i virkeligheden har en meget veludviklet restaurantkultur. Vi mødtes også med nogle britiske venner vi havde fået i Bukarest og drak et par drinks. Vi sad sammen med dem midt om natten på en lang bænk med udsigt over byen og diskuterede sprog, skolesystemer, litteratur, kultur osv. Tusind ting talte vi om, for det er spændende at udveksle kulturer!
Det var også i Veliko Tarnovo at jeg så en ildflue for første gang! Min rejsekammeratinde og jeg var en sen aftentime på vej tilbage til vores hostel af de smalle gader og pludselig fløj den der og lyste indtil vi nåede hjem. Vores værter sad og røg cigaretter og drak kaffe med sigøjnerkvinden på verandaen.
Vi lærte også, at kunstmuseet i Veliko Tarnovo har åbent, når det selv vil, men vi ramte et heldigt tidspunkt og fik et indblik i, hvor smukke billeder, der er blevet malet i Bulgarien. Vi var også inde i en tøjforretning der kun sælger dansk mærkevaretøj – dette, lærte vi senere, er enormt populært i Bulgarien. Forretningen hed "Denmark Fashion" og kan sammenlignes med Scandinavian Shopping Center (tror jeg det hed), som vi senere opdagede i Plovdiv.
Til sidst måtte vi videre mod Plovdiv. Strækningen mellem de to byer er ikke særlig lang – vi tog af sted tidligt om morgenen og var i Plovdiv over middag gætter jeg på. Toget var varmt og propfyldt med lokale, men det lykkedes os at opspore to ledige pladser i en af kupéerne. Vi spurgte de andre i kupeen om vi måtte sidde der – og så var der en lille dreng der rejste sig og smed et meget fast ”NO” efter os. Som vi også senere ville erfare, skal der mere end en ti-årig til at slå os ud af kurs, så vi satte os stædigt ned.
Drengen viste sig dog at være ligeså sød som han var selvsikker. Stolt som han var over at kunne engelsk, gav han sig straks til at føre en samtale det bedste han formåede:
My name is …
What is your name?
I am 10 years old, how old are you?
I am from Bulgaria, where are you from?
Look, there is a cow!
Og så videre. Det blev en lang, men sjov formiddag. Og det var fedt at opleve, at børnene lær så godt engelsk i skolen i Bulgarien nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar