Jeg har siden Muhammed-krisen gået og troet, at højrefløjens
linje var, at vi under alle omstændigheder ikke skulle gå på kompromis med
vores (naturligvis klart definerede) ”danske værdier” i kampen mod terror. Sådan
var det i hvert fald med ytringsfriheden. Men åbenbart ikke med holdningen til
tortur (læser jeg blandt andet HER). Og grunden til, at du skal sidde og kæmpe
dig igennem endnu et vredt indlæg fra min hånd er, at jeg simpelthen er rystet.
Jeg er rystet over, at et menneske der burde være civiliseret, dannet og
oplyst, kan få sig selv til, nogensinde, på nogen måde, at tro, at tortur kan
være en løsning. Endsige en god idé.
For tiden sidder jeg og læser artikelsamlingen ”Den nøgne
sandhed” af Anna Politkovskaja - den systemkritiske, russiske journalist der
blev myrdet i 2006. Og som i øvrigt selv var udsat for tortur i løbet af sin
karriere som korrespondent i Tjetjenien. Vel at mærke af folk der skulle
forestille at repræsentere de russiske myndigheder. Når Politkovskaja
fortæller, hvad de mennesker der har været udsat for tortur har været igennem
og når jeg læser om, hvordan tortur kan undergrave et helt retssystem. Og i
øvrigt kan tvinge folk til at sige hvad som helst, man vil have dem til.
Så er det fuldstændig umuligt for mig at forstå, hvordan man
kan få sig selv til at komme med en udtalelse, der er så menneskefjendsk og
sadistisk. Og så endda når man kommer fra et land, der traditionelt er fortaler
for menneskerettigheder.
Er vores holdning til tortur virkelig noget vi vil gå på
kompromis med i Danmark? Og hvor skal grænsen så gå? Skal vi ikke bare holde os
til, at her i landet er vi altså lodret imod tortur og dødsstraf.Uanset hvad.
Enig! Uanset hvad.
SvarSletJO vi skal!
SvarSletaltså, holde os til, at vi her i landet er lodret imod tortur og dødsstraf.
SvarSletEndnu et selvmål til de konservative siger jeg bare!
SvarSletMen det er skræmmende, tænk hvis det rent faktisk blev vedtaget. Sikke en forfærdelig glidebane. Nogen gange tænker jeg virkelig, at verden er ved at udvikle sig i en helt gal retning.
SvarSletJa det gør jeg også tit. Det er VIRKELIG skræmmende!
Slet