tirsdag den 20. marts 2012

Jeg er blevet sporty...

... på internettet i hvert fald! For jeg har fået den fikse app Endomondo der tracker hvor langt du løber (cykler, går, dykker, you get it) og hvor hurtigt du gør det (og hvor meget du forbrænder og et helt hav af andre ting jeg slet ikke forstår). Dét er smart, indrømmer jeg nu! Først ville jeg ikke have den, fordi jeg troede, at den highjacker ens statusopdatering på facebook og fortæller alle hvor langt (kort) man har løbet. Ikke om jeg gad det. Men åh, man kan så meget i dag, så det kan man da selvfølgelig slå fra. Nu er det kun mine Endomondo-venner der kan se hvor langt (kort) jeg lunter i mit splinternye toplækre løbetøj og mine ældgamle (møre?) løbesko.

Og hvorfor er det lige, at jeg bræger det ud til jer i bloguniverset? Fordi jeg har opdaget, at det er sindssygt motiverende, at der er nogen der potentielt kan overvåge hvor langt og hvor hurtigt jeg har løbet. Når jeg er lige ved at gå i stå, så tænker jeg: Åh nej, hvad nu hvis min søde kæreste kigger med (eller hans mor, eller min lillebror), INGEN skal tro, at jeg ikke kan løbe hele den her rute, hmf. Pust, pust. 

Så jeg har opdaget, at man slet ikke har Endomondo for at blære sig (ikke at jeg er i stand til det), men for at have en konkurrence med sig selv – med tilskuere der kan se hvor tit, hvor langt og hvor hurtigt og sådan noget du løber. Det lyder måske umiddelbart intimiderende, men i virkeligheden er det bare motiverende. Hvis du er løber og du har en smartphone – så er der næsten ingen undskyldning! 

Det eneste der generer mig ved den er, at den fortæller mig, at jeg ikke har forbrændt nogle burgere endnu. Der kan man altså godt blive lidt skuffet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar