søndag den 18. marts 2012

Selvlært på Youtube

Den trofaste læser vil sikkert kunne huske det DIY projekt , som jeg gik i gang med for noget tid siden. I har nok gået og troet, at hele strikkeprojektet var kuldsejlet og at jeg aldrig ville nævne det med et ord igen. Men dér tog i sørme fejl, for jeg kæmper stadig videre. For en uge siden var jeg færdig med sokkeskaftet, som blev flottere og flottere jo mere rutineret jeg blev. Men det ærgrede mig lidt, at være færdig med det – for så skulle jeg til at strikke hæl… 

Så det gjorde jeg i går! Helt alene uden strikkekyndige ældre damer i umiddelbar nærhed. Bare mig og nogle videoer på Youtube med titler som ”Working the heel flap” og ”Turning the heel”. På den måde fik en strikkekyndig amerikansk pige guidet mig igennem den svære kunst at strikke en hæl. Her er resultatet: 


Altså hurra for internettet! Og jeg synes faktisk, at det er blevet så flot, at ikke engang mine sokkestrikkende veninder – og ikke mindst fastre, kan tillade sig at ryste på hovedet af det arbejde. Da dagen var omme, havde jeg strikket så meget, at jeg var helt øm i fingrene – så har man prøvet det med. Det næste Youtube skal lære mig er, hvordan jeg så får afsluttet sokken, når jeg kommer så langt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar