Nostalgiske olietøndeslag

Da jeg var ung (okay, det er jeg stadig, men endnu yngre) var jeg meget begejstret for et fedt (fedt, fedt, fedt) norsk band som mange af jer sikkert kender, det hedder KAIZERS ORCHESTRA. Jeg har været til adskillelige koncerter med dem – også da de gav en fænomenal koncert fra Orange Scene på Roskilde Festival. De tre cd’er jeg har med dem: ”Ompa til du dør”, ”Evig pint” og ”Maskineri” var på mange måder med til at lægge soundtrack til den epoke af min ungdom. Det havde slet ikke været det samme, hvis ikke min roomie på efterskolen havde været så klog, at introducere mig til det. 

Gammel kærlighed ruster heller aldrig – og slet ikke når det gælder musik! Så jeg hører da selvfølgelig stadig Kaizers (jeg hører det faktisk lige nu, for at det ikke skal være løgn), men ikke så tit, som i min vilde ungdom. Min søde kæreste har ikke været så let at gøre begejstret for skørt, norsk rockmusik som mig.

I mandags havde vi så lokket hinanden med på Svalegangen for at se en teaterkoncerten ”Maestro” med Kaizers Orchestras musik. Jeg havde i forvejen tit tænkt (deres live-optrædener taget i betragtning), at den her musik, ville gøre sig ret godt på et teater, så jeg var mildest talt BEGEJSTRET for ideen. Min søde kæreste var skeptisk, men indstillet på omvendelse. 

Kaizers musik er for det første begavet med nogle enormt poetiske og velskrevne tekster. De tekster skaber deres eget univers af stemninger, konflikter, billeder og figurer. Det er det univers teaterkoncertens teaterdel tager udgangspunkt i, sådan at handlingen passer til teksterne. Og så bragede de ellers bare af sted med den på engang hektiske og dybfølte folkemusikinspirerede rock. Det er musik, der har så meget nerve, brutalitet og romantik i sig på samme tid. Musik der er næsten ligeså godt og spændende som Østeuropa. Musik der næsten ER Østeuropa. Med mystikken, vanviddet, forvrængningen, forfaldet, modet, fællessangen, vodkaen, dansen, korruptionen, broderkærligheden, torturen, luderne, dekadencen…

Det var disse stemninger, dette univers, som teaterkoncerten formåede at indfange til opfyldelse af ALLE mine (store) forventninger. Med overlegenhed både i musikken, vokalen og skuespillet. De bragte noget frem hos mig, som jeg OGSÅ elsker ved Kaizers Orchestras musik: Nostalgien. Der er en nostalgisk undertone i alle deres numre og det elsker jeg. Og så var der selvfølgelig heller ikke sparet på gamle gasmasker og olietønder. Det hører sig til. 

De ”forførte mig som en årgangsvin”.

… Og de fik overbevist min søde kæreste...

Så tag ind og se "Maestro"på Svalegangen inden den 31. marts - det koster 95 kr for studerende.