Nu har jeg snart haft den her blog i et år uden at skrive et eneste indlæg. Jeg er dog nået så langt nu, at jeg har fundet ud af, at jeg ikke har kunnet skrive noget som helst indlæg til en blog, fordi jeg finder det virkelig umuligt at sige noget om verden, som jeg virkelig synes er konkret, præcist eller rigtigt. Lige meget hvad vi siger om verden eller om det at være menneske - hvilket ikke er den nemmeste beskæftigelse her på jorden (se selv hvor unuanceret den sætning er!) - så vil der altid være nogle nuancer og aspekter, som vi ikke får med. Vi kan bare slet ikke få det hele med. Hvis verden var så enkel, at vi kunne forstå den, ville vi være så dumme, at vi alligevel ikke ville kunne forstå den. Vores egen kompleksitet er et biprodukt af verdens kompleksitet og vi er så tæt forbundne med den her Jord, at objektivitet er en umulighed grænsende til det utopiske. Enhver kan kun tale derfra hvor hun står; der er altid mindst ligeså meget som vi ikke kan se. Det er ligesom træer der har ligeså store rødder som de har krone og isbjerge hvor kun toppen kan ses over vandoverfladen. En stodder er aldrig bare en stodder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar