Nogle af mine allermest trofaste læsere har udtrykt ønske om at følge min rejse via bloggen. Det smigrede mig! Derfor dedikerer jeg det her indlæg (og måske mange kommende) til jer:
Kære piger. Jeg har været i De Forenede stater en dag og shit mand, mine fødder føles som om de har vandret tværs over kontinentet - i virkeligheden var det nok bare National Museum of American History der gjorde arbejdet. Men spændende var det. Selvom hverken indianerne eller Billy the Kid var nævnt med et ord (pssst, indianerne har deres eget museum).
Vi ankom til Washington igår aftes efter at have rejst med tog, fly, fly, tog og bus. Den fedeste del af turen var klart da vi endelig sad på en Greyhound mellem NYC og Washington. Jeg hørte rock-musik og så det vilde landskab suse forbi.
Engang på Roskilde i tidernes morgen var der en der sagde til mig at der sådan helt bogstaveligt var højere til himlen i USA. Jeg kigger op i det blå og synes egentlig at det er som det plejer, men alligevel kan jeg måske godt se hvad der blev ment. Noget med at her er rum til de store ord. Noget med at Janteloven falder som en sten fra hjertet når man glor op i det amerikanske blå?
Jeg har også opdaget ting jeg allerede vidste, men ikke rigtig troede på såsom HVOR glade amr egentlig er for fed mad og aircondition. Jeg forstår godt det med aircondition - her er HEDT. Jeg har oplevet noget lignende før på Balkan, men det er alligevel værre her, for det bliver bare ved og ved med at være varmt! Nogen vil måske kunne huske ankomsten til Beograd i 2007 - sådan føles det. Hele tiden. Hvad sker der? Men jeg kan sagtens leve med det. Lige siden vi tog afsted har jeg faktisk følt mig mere i mit rette element end jeg har gjort rigtig længe!
Mon det gav mening? Ellers kommer der et par billeder her:
Lyder super spændende..:D jeg følger som trofast læser spændt med! Ha det rigtig hyggeligt!
SvarSlet