Jeg er ikke en turist

… Jeg er backpacker! Helt ind i hjertet og jeg kan virkelig ikke lide at være turist, hverken at opføre mig som en turist eller at se ud som en turist. Jeg kan da ligeså godt sige, at hvis man render rundt med mavebælte, pengekat, kasket, praktisk tøj, rygsæk og kamera og bykort fremme, så er jeg ret overbevist om, at man oftere vil opleve at blive snydt eller bestjålet i udlandet, end hvis man derimod blender i med mængden i almindeligt sommertøj, smarte solbriller, sin yndlingshåndtaske og ikke mindst et par sko, der ikke indikerer, at man lige så godt kunne bestige et bjerg med dem. Jeg elsker, hvis der er turister, der spørger mig om vej, når jeg befinder mig i en europæisk storby og jeg så må forklare dem, at jeg heller ikke er lokal – det betyder nemlig, at min mission er lykkedes. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke passer godt på mine ting: De allervigtigste ting (læs: pas og interrailbillet) er ofte låst inde i et skab på hostellet og resten af mine ting passer jeg ligeså godt på, som de lokale passer på deres ting. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt, at sende et signal om, at man er en rig nordeuropæer på kulturferie, der åbenbart er SÅ rig, at man har god grund til nærmest af sy sine værdigenstande ind i sit Helly-Hansen sæt. For det har man jo i virkeligheden ikke. 

Endelig synes jeg, at man også skal vise de lokale en smule tillid og respekt, selvom der selvfølgelig er nogle storbyer i Europa, hvor risikoen for at støde på en lommetyv er større end den er Århus, så kan det alligevel ske alle steder og medmindre man også vil gå rundt i samme mundering herhjemme, så synes jeg, at man skal tage sig sammen. Det er respektløst, synes jeg, at gå rundt og se ud som om, at det kræver stor overvindelse og meget praktisk tøj at se folks by en sommerdag.  Hvis de lokale er i stand til at opholde sig i deres by uden at være iført den nærmest obligatoriske turistuniform, så er jeg det altså også. Der er ingen grund til at gøre det så svært, at opleve et sted. 

Så synes jeg også, at der er enormt stor forskel på, at være ’på ferie’ og ’at rejse’. Når jeg er på ferie, så er det for at slappe af, hygge mig og spise god mad. Når jeg rejser, så er det for at opleve noget, lære noget og spise god mad. Hvis en rejse bliver for magelig, kan man ligeså godt kalde det for en ferie. Med hensyn til turisttendenser tror jeg i øvrigt, at man bliver mere afslappet med tiden. Første gang jeg tilbragte natten i et tog på Balkan, sov jeg med mit visa-dankort nede i min BH. Nu placerer jeg blot min yndlingshåndtaske ved mit hoved som en slags hovedpude og sætter min lid til at jeg vågner (af min selvfølgelig lette og katteagtige søvn) hvis nogen skulle få den fjollede idé at ville tage min taske. 

I oplevelsen af en by er jeg også hellere en backpacker end en turist. Jeg er enig i, at en bys turistattraktioner ofte også er nogle smukke og interessante steder, som i mange tilfælde er værd at besøge, for ellers ville de jo ikke være så populære. Jeg besøger gerne attraktioner, der har en stor historisk betydning eller æstetisk værdi, eller som jeg bare har fået et særligt forhold til. Jeg synes dog ikke, at man opnår noget som helst ordentligt indtryk af en by, hvis man kun ser dens turistattraktioner. Derfor er der næsten ikke noget, jeg holder mere af, når jeg rejser, end at gå rundt på må og få i en by og mærke de forskellige stemninger – sidste år brugte jeg en halv dag sammen med min rejsekammeratinde, på at spadsere i et enormt socialt boligbyggeri midt i Budapest (Buda-siden), det var interessant fordi det gav os denne berømte nye vinkel på byen. Vi tilbragte også noget tid med at hænge ud foran en lokal biograf, hvor vi kunne se ungarske kærestepar, der skulle på date osv. Det kan også være meget givende at sidde ved en fortovscafé og betragte gadebilledet, eller at tale med de ansatte på hostellet, som for det meste er unge ligesom én selv og kender byen rigtig godt! Her kan man lære rigtig meget, ligesom man kan lære meget om kulturen ved at møde de lokale unge når de fester. Folk er vildt åbne og nysgerrige, når man fester i udlandet og jeg har flere gange forsøgt at forklare essensen af den danske kultur henover en fadøl – dog uden held!

 

Så jeg synes virkelig, at man skal lade være med at tro, at det er så farligt at opholde sig i udlandet og jeg synes grundlæggende, at det er den holdning, man signalerer som klassisk turist og at turismen dyrker forestillingen om, at byens bagsider er farlige og at det er farligt bevæge sig væk fra mængden (eller synet af guidens åndssvage flag) og se hvordan folk rigtig lever og hvad de rigtig laver. Turisterne siger: Man har ikke været i Paris, hvis man ikke har set Eiffeltårnet. Jeg siger derimod: Man har ikke været i Paris, hvis man kun har set Eiffeltårnet.