DIY!? Hvad for noget?

Er jeg den eneste der, trods min iver efter at følge med i kultur- og samfundsudvikling, åbenbart alligevel har siddet placeret i en regulær osteklokke de sidste par år (eller hvor lang tid det nu har varet)? Jeg anede ikke, at der var noget som helst navn for det der modekoncept med, at vi skal lave alting selv og fra bunden ligesom i gamle dage og være mere naturlige og økologiske osv. – hvilket jo i virkeligheden er et fedt koncept - og som betegnelsen DIY (Do It Yourself) åbenbart mere eller mindre dækker over (har jeg læst på wikipedia). Det er gået op for mig nu, fordi jeg faldt over det på min venindes kreative overbos blog og studsede og tænkte; nå det går nok snart op for mig hvad det betyder. Men jeg blev bare ved med at studse mere og mere og til sidst måtte jeg google det.  Suk. Jeg er overhovedet ikke med på beatet. Jeg kan ikke engang huske, hvordan man strikker. Eller spiller klaver. Eller tegner. Men jeg kan da sy et par sting, stoppe strømpebukser og jeg kan lide at skrive. Det tæller vel også? Jeg har også engang malet en kop til min søde kæreste med porcelænsmaling (der står ’skål’ på en masse forskellige sprog på den) OG jeg har planer om at lave en kop af samme art til mig selv hvor der skal stå ’FREE REFILL’, så man ikke skal være i tvivl om, at teen er gratis her i huset – jeg er sikkert den eneste, der synes, det er virkelig sjovt. Jeg har desuden brugt det allerbedste fra min kunstpostkortsamling til at udsmykke mit magnetiske vægfelt (haha, magnetfelt) med en lille billedkollage - den er jeg svært godt tilfreds med: 

Og i onsdags lavede jeg gammeldags æblekage af hjemmekogt æblegrød, hjemmelavet æblekagerasp og flødeskum af økologisk fløde – så kom ikke og sig at jeg ikke kan det der DIY. Og ja, det sidste her var kun for blær', jeg var simpelthen så stolt over den æblekage.