Statistikker og blogambivalente blogovervejelser

Jeg kan se på statistikkerne, at folk synes, at det er meget mere spændende, når jeg blogger om sko og hår, end når jeg blogger om politik. Næstmest spændende er dog Østeuropa eller også skyldes det bare, at der er så super mange indlæg om lige Østeuropa, fordi jeg mere er sådan en jeg-savner-Østeuropa blogger end jeg er sådan en nu-har-mit-barn-gjort-det-og-det blogger, også kaldet hverdagsblogger (no reference, Anna!). Ikke at der er noget i vejen med at være det, jeg læser sådan nogle blogs med stor fornøjelse hver dag, men jeg er bare ikke så sjov og desuden har jeg heller ikke noget barn. Hvis jeg havde en kat ville jeg blogge om den, tror jeg. Det ville være et hit! 

Indtil for nylig syntes jeg også, at det var temmelig prætentiøst at blogge – jeg tror, at det hører med til at læse litteraturhistorie. Så er det bedst at synes, at sådan noget er meeega prætentiøst og folk skal ’slappe af’ osv. Dét kan godt blive lidt ambivalent (læs: også akavet), når man samtidig selv har en blog, som man nyder at skrive og er rigtig glad for. Men ambivalens hører jo med til at være menneske. I længden kan man ikke blive ved med, at synes, at noget man selv gør, er prætentiøst uden at blive enig med sig selv om, at der faktisk ikke er noget galt i, at være lidt prætentiøs (og hvad er det egentlig også for et ord at kunne, hvorfor siger jeg ikke bare ’fremme i skoene’ eller sådan noget?) . Hvis jeg kan lide at læse nogens blog, er der vel også nogen der kan lide at læse min blog, ellers ville de jo nok ikke læse den. Og det gør I jo. Rigtig meget.  Tak for det.

Så meget for blog-identitetskrisen. Men jeg har altså stadig tænkt mig at blogge om politik engang imellem.