torsdag den 1. december 2011

Det er 1. december...

... og jeg er i julehumør! Det er første gang siden jeg flyttede hjemmefra, at jeg sådan virkelig, virkelig har lyst til at jule heroppe i Aarhus, så kald det bare en overspringshandling. Eller også skyldes det at jeg har nogen at jule for/med og ikke bor på 10kvm i år. På trods af bachelor-ræset har den kære jul altså alligevel sneget sig ind i min tilværelse. Jeg har åbnet den første pakke i pakkekalenderen! Skrabet et felt i skrabejulekalenderen (tak for adventsgaven!) og regner stærkt med at vinde millionen! Og jeg har pyntet lidt til jul.

 En aldrende nissedame vogter nu over mit te.


 
Menneskeligt overskud:

Jeg har en sød veninde, som ikke bare har lavet én, men så vidt jeg ved seks (!) pakkekalendere i år. Og hun har vel at mærke ikke nogen børn. Hun har lavet dem til sine veninder som kombineret fødselsdagsgave og julegave og jeg er så imponeret over det. Hvem der bare var så produktiv!

Ja! Ja ja ja! Det er en kurv fyldt med gaver! Findes der flottere julepynt? Nej det tror jeg ikke. Findes der noget bedre at foretage sig i december, end at starte hver dag med at åbne en pakke? Nej det tror jeg heller ikke.

Glædelig 1. december!

1 kommentar:

  1. Hey Mette super hyggeligt du har blog (: ham Jakob er en heldig fyr..Er super glad for det I har sammen..I får det bedste frem i hinanden (: Bliv ved med det (: Og smid endelig flere af dine kalender ting op (:
    På din blog kunne du også anbefale lækre steder dig og Jakob spiser når I er ude. F.eks hvor man opdriver byens bedste kaffe and stuff (:
    Keep bloggin´
    Alt det bedste herfra.
    Anders Odgaard Sørensen //AndersTaurus

    SvarSlet