I nat drømte jeg, at jeg skulle forsvare mit bachelorprojekt, som lige pludselig var blevet til mit speciale (!?), uden at have forberedt mig overhovedet. Forsvaret foregik lidt ligesom et forhør. Jeg var pludselig meget lille, men min drøm tillod mig dog at være en smule veltalende, og underviser og censor var sådan sært forvoksede og så ned på mig med mistroiske blikke. Underviser lignede et eller andet fra en film om en kostskole, måske ligefrem en eller anden fra Harry Potter. Jeg følte selv, at det kørte for mig med improvisationen. Når nu jeg ikke var forberedt, så var det vel det bedste alternativ, tænkte jeg. Men det endte alligevel galt. For pludselig går det op for mig, at censor er ingen andre end Ernest Hemingway – den opmærksomme læser vil vide, at dette er en katastrofe fordi mit bachelorprojekt mestendels handler om, netop, Hemingway. Behøver jeg at sige, at jeg ikke fik meget ros for den præstation? Af Gertrude Stein? Godt at det bare var en drøm!!
Er min underbevidsthed måske en lille smule nervøs for den bedømmelse af projektet, der måske finder sted. lige. nu.?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar