Hvis du siger du er sygeplejerske begynder folk at snakke om sygdomme og skavanker de har, hvis du siger du er tømrer begynder folk at snakke om alle de vinduer de gerne vil have skiftet, hvis du siger du er litteraturhistoriestuderende begynder folk at snakke om bøger de har læst eller om hvor meningsløst det er at læse bøger, når nu der bliver sendt så mange gode dramaserier i TV. Man bliver også tit bedt om, at anbefale bøger til folk, og siden jeg ikke rigtig føler, at jeg kan sætte min stakkels omgangskreds til at læse hundrede år gammel litteratur, har jeg efterhånden lært at følge med i hvad der hitter. Også populærlitterært.
Jeg bliver tosseglad når folk gerne vil læse bøger. Det må være fordi man bliver sådan lidt miljøskadet, jeg elsker at se hvad folk de læser. Hvis jeg er hjemme hos nogen tjekker jeg altid deres bogreol ud – også selvom jeg har været der mange gange før. Jamen, der er da ikke noget bedre, end lige at stå og mingle lidt med bogreolen? Det er da det samme som hvis håndværkeren lige skal tjekke om folks køkkener er monteret ordentligt osv. – faglig stolthed og alt det der! Når jeg kører i tog kan jeg da godt vride nakken halvvejs af led for at komme til at se, hvad det er folk sidder og læser, man er vel nysgerrig på sit felt? Sådan opdagede jeg da faktisk Jonathan Safran Foer i sin tid, hvis det endelig skal være.
For nylig kørte jeg i bybus, da en ung håndværkerlærling steg på. Ikke så snart havde han sat sig på sit sæde, før han flåede en tonstung roman op af tasken-med-teknisk-skole-logoet og gav sig til at læse med en sådan entusiasme, at jeg bare ikke kunne lade være med at smile. Se, sagde jeg begejstret til mig selv, alle læser! Folk læser! Tosseglad simpelthen. Jeg snakkede også med en arbejdsløs enlig-mor for nylig og ved I hvad hun sagde til mig, da hun hørte, hvad jeg studerer? Hun sagde, at hun sluger mindst en bog om ugen! Helst krimier og helst fra Sverige godt nok. Og hende der Sara Blædel var i øvrigt også bare fantastisk og Jussi Adler Olsen var også én af de virkeligt gode, hvis hun skulle nævne nogle danske. Mens ellers var Lisa Marklund altså klart toppen. Dét skulle jeg altså prøve at læse.
Jeg ved, at mange i min branche ville have rystet lidt på hovedet og krummet lidt tæer oppe i akademikerskyerne og jeg trak da også på smilebåndet, for vores litterære profiler kunne næsten ikke være mere forskellige. Men ALLIGEVEL læser hun og det er faktisk det vigtigste for mig. Hun har fundet en genre hun holder af og hun får læst en hel masse. Nogen læser Kafka, nogen læser svenske krimier, men så længe vi læser er det da ikke helt slut endnu. Vel?
Jeg bliver tosseglad når folk gerne vil læse bøger. Det må være fordi man bliver sådan lidt miljøskadet, jeg elsker at se hvad folk de læser. Hvis jeg er hjemme hos nogen tjekker jeg altid deres bogreol ud – også selvom jeg har været der mange gange før. Jamen, der er da ikke noget bedre, end lige at stå og mingle lidt med bogreolen? Det er da det samme som hvis håndværkeren lige skal tjekke om folks køkkener er monteret ordentligt osv. – faglig stolthed og alt det der! Når jeg kører i tog kan jeg da godt vride nakken halvvejs af led for at komme til at se, hvad det er folk sidder og læser, man er vel nysgerrig på sit felt? Sådan opdagede jeg da faktisk Jonathan Safran Foer i sin tid, hvis det endelig skal være.
For nylig kørte jeg i bybus, da en ung håndværkerlærling steg på. Ikke så snart havde han sat sig på sit sæde, før han flåede en tonstung roman op af tasken-med-teknisk-skole-logoet og gav sig til at læse med en sådan entusiasme, at jeg bare ikke kunne lade være med at smile. Se, sagde jeg begejstret til mig selv, alle læser! Folk læser! Tosseglad simpelthen. Jeg snakkede også med en arbejdsløs enlig-mor for nylig og ved I hvad hun sagde til mig, da hun hørte, hvad jeg studerer? Hun sagde, at hun sluger mindst en bog om ugen! Helst krimier og helst fra Sverige godt nok. Og hende der Sara Blædel var i øvrigt også bare fantastisk og Jussi Adler Olsen var også én af de virkeligt gode, hvis hun skulle nævne nogle danske. Mens ellers var Lisa Marklund altså klart toppen. Dét skulle jeg altså prøve at læse.
Jeg ved, at mange i min branche ville have rystet lidt på hovedet og krummet lidt tæer oppe i akademikerskyerne og jeg trak da også på smilebåndet, for vores litterære profiler kunne næsten ikke være mere forskellige. Men ALLIGEVEL læser hun og det er faktisk det vigtigste for mig. Hun har fundet en genre hun holder af og hun får læst en hel masse. Nogen læser Kafka, nogen læser svenske krimier, men så længe vi læser er det da ikke helt slut endnu. Vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar