I år har jeg lavet én hjemmelavet julegave, nemlig en ægte scrapbog til min bedste veninde. Der er mange der får dem lavet over nettet og de kan også blive super fine, men jeg synes alligevel at det var hyggeligere, billigere og mere personligt at lave en selv.
Så jeg købte frejdigt en stor bog med blanke sider, en limstift, billedtape og to sprittuscher. Men jeg skulle selvfølgelig også bruge nogle billeder og i det her tilfælde var det altså dem fra turen med den transsibiriske jernbane, der var i centrum.
Dem sørgede Bilka heldigvis for, men for at det kunne blive en helt rigtig scrapbog var der, dog, lige én ting mere jeg skulle bruge, ellers ville det bare være et fotoalbum. Og det var selvfølgelig stakken med billetter, brochure og andet gøgl som jeg havde gemt fra turen. Jeg går meget op i at få gemt sådan nogle ting når jeg rejser.
Så jeg havde naturligvis en ordentlig bunke - også selvom det er ved at være et par år siden vi var afsted. Det tog mig kun et par timer, at få lavet scrapbogen, da jeg først havde fået fat i alle tingene. Jeg har sjældent følt mig så kreativ og den blev rigtig fin, hvis jeg selv skal sige det. Det rodede i hvert fald meget da jeg var færdig...
Nu tænker I nok, at jeg sidder her, og afslører min stakkels venindes julegave, for det er jo først juleaften på lørdag. Men hun har faktisk allerede fået den. Jamen, jeg blev da nødt til at se, hvordan hun så ud i ansigtet da hun fik den, det er da det allerbedste ved at give gaver! Jeg kan da afsløre, at hun blev super glad!
PS. Noget af dét jeg savner allermest ved julen her i det 21. århundrede er altså juleposten. Førhen, forestiller jeg mig, og bare da JEG var barn, fik og sendte alle mennesker rigtig mange julekort. En ordentlig stak fik man. Hver dag. Jeg var lige ved at tro, at jeg slet ikke ville få noget julepost i år. Folk sender emails, sms'er og hilsner på FB, men det er altså bare slet ikke det samme (lyder jeg lidt som en gammel dame nu?), men i dag skete der simpelthen det, at der alligevel lå et julekort i postkassen fra en venlig sjæl.
Nøj, hvor blev jeg glad! Næste år må jeg hellere selv sende en hel masse, så kan det være at jeg får nogle flere...
PPS. Næste år skal jeg heller ikke skrive bachelorprojekt.
Så jeg købte frejdigt en stor bog med blanke sider, en limstift, billedtape og to sprittuscher. Men jeg skulle selvfølgelig også bruge nogle billeder og i det her tilfælde var det altså dem fra turen med den transsibiriske jernbane, der var i centrum.
Dem sørgede Bilka heldigvis for, men for at det kunne blive en helt rigtig scrapbog var der, dog, lige én ting mere jeg skulle bruge, ellers ville det bare være et fotoalbum. Og det var selvfølgelig stakken med billetter, brochure og andet gøgl som jeg havde gemt fra turen. Jeg går meget op i at få gemt sådan nogle ting når jeg rejser.
Så jeg havde naturligvis en ordentlig bunke - også selvom det er ved at være et par år siden vi var afsted. Det tog mig kun et par timer, at få lavet scrapbogen, da jeg først havde fået fat i alle tingene. Jeg har sjældent følt mig så kreativ og den blev rigtig fin, hvis jeg selv skal sige det. Det rodede i hvert fald meget da jeg var færdig...
Nu tænker I nok, at jeg sidder her, og afslører min stakkels venindes julegave, for det er jo først juleaften på lørdag. Men hun har faktisk allerede fået den. Jamen, jeg blev da nødt til at se, hvordan hun så ud i ansigtet da hun fik den, det er da det allerbedste ved at give gaver! Jeg kan da afsløre, at hun blev super glad!
PS. Noget af dét jeg savner allermest ved julen her i det 21. århundrede er altså juleposten. Førhen, forestiller jeg mig, og bare da JEG var barn, fik og sendte alle mennesker rigtig mange julekort. En ordentlig stak fik man. Hver dag. Jeg var lige ved at tro, at jeg slet ikke ville få noget julepost i år. Folk sender emails, sms'er og hilsner på FB, men det er altså bare slet ikke det samme (lyder jeg lidt som en gammel dame nu?), men i dag skete der simpelthen det, at der alligevel lå et julekort i postkassen fra en venlig sjæl.
Nøj, hvor blev jeg glad! Næste år må jeg hellere selv sende en hel masse, så kan det være at jeg får nogle flere...
PPS. Næste år skal jeg heller ikke skrive bachelorprojekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar