mandag den 5. december 2011

Mystisk kalendergave

I dag modtog jeg denne skållignende tingest i pakkekalendergave. Den er muligvis lavet af ben/horn/plastik og muligvis købt i Indien/Kina/Tiger-butikken…


Nu sidder jeg og grubler over, hvad den kan. Er der et eller andet bestemt man skal fylde i den? Blyanter (var min første tanke, men jeg tror den er lidt for lav til det), servietter, smykker? Den kunne godt ligne lidt en 70’eragtig servietring – bare med bund. Eller er det en lysestage? Jeg er meget spændt på, om den har et bestemt formål, eller om det virkelig bare er en lille skål skåret ud af et meget tykt horn, muligvis fra et kvæglignende dyr…

Under alle omstændigheder er det fedt med pakker! Og allerede mens jeg har skrevet det her, er jeg mere og mere sikker på, at det ville klæde den med et fyrfadslys... Hvis den altså ikke smelter...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar