Nu er der en pige fra Sjælland, der har skrevet i et debatindlæg på Politiken, at hun er super træt af, at være fattig studerende. Folk snakkede så meget om det, at jeg blev nødt til at læse det. Det var ikke særlig rar læsning. Men det beviser blot endnu engang, at folk udelukkende måler rigdom og fattigdom i penge. Lad mig springe bomben og sige, at jeg ikke mener, at man kan kalde sig fattig, fordi man er studerende. Jeg synes tværtimod at vi skal være taknemmelige over, at vi får penge for at studere, når de fleste andre studerende i verden må betale penge for at gøre det. Som studerende i Danmark er man i gang med at modtage en prægtig gave og en af verdens dyreste uddannelser. Med det in mente, synes jeg ikke rigtig, at vi kan forlange mere.
Nu er der sikkert nogen, der sidder og tænker på alle de gange, de har hørt mig klynke over min økonomi. Det er ganske rigtigt, at jeg har haft det akkurat ligesom pigen på Politiken på et tidspunkt. Jeg syntes, at det var dybt uretfærdigt, at jeg skulle have så lidt penge. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne klare mig. Jeg skrev endda til ministeren og alt muligt. Nu er jeg imidlertid blevet ældre og klogere og har indset, at man sagtens kan klare det, hvis man bare får det hele arrangeret ordentligt. Smålandsk sparsommelighed skal der til. Og opfindsomhed. Og når det bliver rigtig slemt, skal man sætte sig ned og sende en tanke til alle de studerende, der gennem historien har siddet på uopvarmede kvistværelser og studeret alene i petroleumslampens skær. Nej. Jeg mangler ikke noget. Jeg har tag over hovedet, en seng at sove i og varm mad på bordet hver aften. Min økonomiske ”taktik” går for det meste ud på at købe så lidt som muligt, så billigt så muligt.
Men jeg føler mig rig. Jeg har mine bøger og mine billeder og et blødt sted at sidde. Jeg har min søde kæreste og en skøn familie. Jeg har i det hele taget meget at være taknemmelig for, som slet ikke kan gøres op i penge. Så kan det godt være, at du for nylig har hørt mig brokke mig over, at jeg ikke har råd til at gå i fitnesscenter. Men det er jo ikke fordi, at jeg er studerende, at jeg ikke har råd til at gå i fitnesscenter. Det er fordi jeg har prioriteret anderledes. Jeg har prioriteret at spare sammen, frem for at gå i fitnesscenter. Til gengæld har jeg fået lækkert løbetøj i julegave og det er heldigvis stadig gratis at løbe rundt som en tosse nede på Brabrandstien. Hvorfor brokkede jeg mig så? Jo. Det gjorde jeg fordi jeg ville ønske at jeg havde råd til begge dele. Sådan tror jeg, at alle kan have det en gang imellem – uanset om man så er studerende eller ej. Medmindre man har vundet i lotto eller sådan noget.
Jeg tror også det er sundt at prøve ikke at have så meget at gøre med, for så kan det være, at man tænker sig om en ekstra gang, når man så får det. Desuden hører det da med til at være studerende, det der med at det kniber lidt med pengene? I stedet for at snakke om, hvorvidt studerende er fattige (for det er vi ikke), burde vi snakke om, hvad der kan blive gjort for at skaffe flere gode studiejobs, så der er flere, der kan komme til at supplere SU’en. Og så skal vi huske, at vi engang vil huske vores studietid som en af de fedeste, sjoveste og frieste perioder i vores liv. Jeg mener det.
Der vil altid komme et tidspunkt, hvor vi længes tilbage til nu.
Nu er der sikkert nogen, der sidder og tænker på alle de gange, de har hørt mig klynke over min økonomi. Det er ganske rigtigt, at jeg har haft det akkurat ligesom pigen på Politiken på et tidspunkt. Jeg syntes, at det var dybt uretfærdigt, at jeg skulle have så lidt penge. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne klare mig. Jeg skrev endda til ministeren og alt muligt. Nu er jeg imidlertid blevet ældre og klogere og har indset, at man sagtens kan klare det, hvis man bare får det hele arrangeret ordentligt. Smålandsk sparsommelighed skal der til. Og opfindsomhed. Og når det bliver rigtig slemt, skal man sætte sig ned og sende en tanke til alle de studerende, der gennem historien har siddet på uopvarmede kvistværelser og studeret alene i petroleumslampens skær. Nej. Jeg mangler ikke noget. Jeg har tag over hovedet, en seng at sove i og varm mad på bordet hver aften. Min økonomiske ”taktik” går for det meste ud på at købe så lidt som muligt, så billigt så muligt.
Men jeg føler mig rig. Jeg har mine bøger og mine billeder og et blødt sted at sidde. Jeg har min søde kæreste og en skøn familie. Jeg har i det hele taget meget at være taknemmelig for, som slet ikke kan gøres op i penge. Så kan det godt være, at du for nylig har hørt mig brokke mig over, at jeg ikke har råd til at gå i fitnesscenter. Men det er jo ikke fordi, at jeg er studerende, at jeg ikke har råd til at gå i fitnesscenter. Det er fordi jeg har prioriteret anderledes. Jeg har prioriteret at spare sammen, frem for at gå i fitnesscenter. Til gengæld har jeg fået lækkert løbetøj i julegave og det er heldigvis stadig gratis at løbe rundt som en tosse nede på Brabrandstien. Hvorfor brokkede jeg mig så? Jo. Det gjorde jeg fordi jeg ville ønske at jeg havde råd til begge dele. Sådan tror jeg, at alle kan have det en gang imellem – uanset om man så er studerende eller ej. Medmindre man har vundet i lotto eller sådan noget.
Jeg tror også det er sundt at prøve ikke at have så meget at gøre med, for så kan det være, at man tænker sig om en ekstra gang, når man så får det. Desuden hører det da med til at være studerende, det der med at det kniber lidt med pengene? I stedet for at snakke om, hvorvidt studerende er fattige (for det er vi ikke), burde vi snakke om, hvad der kan blive gjort for at skaffe flere gode studiejobs, så der er flere, der kan komme til at supplere SU’en. Og så skal vi huske, at vi engang vil huske vores studietid som en af de fedeste, sjoveste og frieste perioder i vores liv. Jeg mener det.
Der vil altid komme et tidspunkt, hvor vi længes tilbage til nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar