Så er alle jule- og nytårsstrabadserne overstået og jeg sidder her med ømme fødder efter en gave-bytte-dag i centrum. Av. Har halvhjertet lovet mig selv – og min søde kæreste – at jeg aldrig mere skal ind til byen igen. I hvert fald ikke lige foreløbig. Og det passer jo meget fint, for mine eksamener starter i morgen. Ja, jeg havde heller ikke lige set det komme. Men reglen er, at eksamener altid dukker op på et tidspunkt, hvor man virkelig, virkelig føler at man har glemt alt hvad man har lært – eller hvor man er lidt i tvivl om hvad det egentlig er man har lært. Så det er altså nu. Efter en lang velfortjent juleferie, hvor jeg har haft stikket trukket helt ud. Altså så meget som det kunne komme. Mange vil nok mene at det ikke er trukket ud, når man tjekker facebook hver dag. Og mail. Og så også lige skal se om nogen har læst ens blog. Alt med måde. Også/på nær julemad. Jeg købte desuden et rigtigt par bukser i dag! Nej. Det var ikke fordi de andre var blevet for små grundet overdrevent indtag af julemad. De andre består nemlig kun af ét par højtaljede bukser. Og ikke mere. Jeg svor for en del år siden efterhånden (det må have været engang i gymnasiet), at jeg aldrig mere ville købe bukser. For besværligt. For dyrt. Kan alligevel bedre lide at gå i kjoler. Så købte jeg alligevel de højtaljede fordi de var flotte, moderne og størrelserne var angivet i et sprog der var muligt at dechifrere, sådan at jeg kunne snuppe det par der stod small/medium på. Nemt. I dag begik jeg så løftebrud efter i årevis gerne at have villet købe bluser (og sådan nogen kan man ikke bruge til meget uden et ordentligt par bukser at bære dem til). Det er vel en ærlig sag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar