Med rigelige mængder kold hvidvin, honningmelon og
venindehygge forsøger jeg indædt at holde livet og sommeren kørende på trods af
nedbør i efterårsmængder og de lange mørke eksamensskygger der klatrer rundt på
væggene. Jeg har genlæst så mange tekster, som kun burde have været læst en
gang: Nemlig af den person der kom til at skrive den og som burde have smidt
den ud med det samme. Ja.
Eksamensvreden går vel hånd i hånd med frustrationen og jeg ville egentlig godt skrive om noget andet end eksamen, men det fylder bare alt for meget i mine stakkels tanker og da jeg kørte hjem fra universitetet i bussen i dag og så på tremmerne af regndråber gennem de støvede vinduer, følte jeg mig fanget i den her triste eksamensverden, mens flere og flere blærer sig med deres sommerferie på facebook. Gid det var mig. Det er det heldigvis på torsdag.
Jeg spekulerer tit over det der med at gøre ting man ikke har lyst til. Det gør vi alle sammen hele tiden. Jeg har aldrig rigtig forstået det, men sådan hænger verden altså sammen. På torsdag lader jeg mig frivilligt pine ved det grønne bord, selvom jeg ikke har lyst, fordi jeg ved, at det er for mit eget bedste. Det er fornuften der er indgroet i vores samfund. Ingen har lyst til at gå til eksamen, men de færreste kunne drømme om at lade være, bare fordi man ”ikke har lyst”.
Sådan er det i regnvejrslandet. De kolde dråber kølner det længselsfulde sind. Fornuften pisker os ud i regnen, uden at vi tænker over hvorfor. Og hvorfor vi ikke bare bliver under dynen. Så pligtopfyldende er vi. Men som jeg sad der i bussen, trygt i ly for den silende regn, brød mit smil frem til ”sweet home Alabama” på ipod’en. Der er under to uger til jeg stikker af fra regnvejrslandet for en stund. Ud på eventyr.
Eksamensvreden går vel hånd i hånd med frustrationen og jeg ville egentlig godt skrive om noget andet end eksamen, men det fylder bare alt for meget i mine stakkels tanker og da jeg kørte hjem fra universitetet i bussen i dag og så på tremmerne af regndråber gennem de støvede vinduer, følte jeg mig fanget i den her triste eksamensverden, mens flere og flere blærer sig med deres sommerferie på facebook. Gid det var mig. Det er det heldigvis på torsdag.
Jeg spekulerer tit over det der med at gøre ting man ikke har lyst til. Det gør vi alle sammen hele tiden. Jeg har aldrig rigtig forstået det, men sådan hænger verden altså sammen. På torsdag lader jeg mig frivilligt pine ved det grønne bord, selvom jeg ikke har lyst, fordi jeg ved, at det er for mit eget bedste. Det er fornuften der er indgroet i vores samfund. Ingen har lyst til at gå til eksamen, men de færreste kunne drømme om at lade være, bare fordi man ”ikke har lyst”.
Sådan er det i regnvejrslandet. De kolde dråber kølner det længselsfulde sind. Fornuften pisker os ud i regnen, uden at vi tænker over hvorfor. Og hvorfor vi ikke bare bliver under dynen. Så pligtopfyldende er vi. Men som jeg sad der i bussen, trygt i ly for den silende regn, brød mit smil frem til ”sweet home Alabama” på ipod’en. Der er under to uger til jeg stikker af fra regnvejrslandet for en stund. Ud på eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar