Jeg har tænkt på mange ting, jeg kunne skrive om i dag, men ingen
af dem har substans nok til et helt indlæg synes jeg. Skulle jeg fortælle, at
træet foran mit vindue, som valgte at blomstre i november, tog chancen og
blomstrede engang mere i sidste uge. Her gik jeg og troede, at der var gået kuk
i systemet for det stakkels træ og at det ikke ville kunne rette op på sin
fejlvurdering. Men sådan er det ikke i naturen. Ikke så mange dikkedarer. Vi
prøver bare igen.
Skal jeg fortælle om, hvor meget det undrer mig, at der
konstant går to ænder rundt i vores gård? Hvorfor er de ikke nede ved
Brabrandstien sammen med de andre ænder? Det minder mig om det afsnit i
TV-serien Lykke, hvor der er en and der har mistet sine ællinger – men de har
ikke fået ællinger i år endnu, har de? Den anden dag, da jeg kom hjem fra uni
mødte jeg en kat ude i gården. Den hed Freja og efter hvad jeg kunne forstå på
den(s navneskilt) havde den krydset mindst én trafikeret og livsfarlig vej, for
at komme hen og snuse rundt i vores gård…Uf.
Og således kom indlægget til at handle om naturen udenfor
mit vindue, som jeg måske tillægger lige lovlig mange menneskelige egenskaber
og som jo egentlig bare er en lille firkant af græs og planter i byens store
greb. Men jeg kunne ikke undvære den for alt i verden. Jeg vil faktisk gerne se noget mere til den.
Nu er der gudhjælpemig også en due!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar