… Det er jeg helt sikker på, for hendes fest holdte mig
vågen det halve af natten. Og det kunne have været hele natten, hvis ikke det
var fordi min kæreste vågnede midt om natten, tog sin ene øreprop ud og spurgte mig,
hvorfor jeg lå og bankede min pude ned i sengen, mens jeg hviskede ”så skru dog
for helvede ned!”. Så vidste min kæreste godt hvad klokken havde slået og han
måtte op og rode sit musikergrej igennem efter endnu et par ørepropper. Jeg er
nemlig ikke typen der går op og klager over larmen og jeg brugte det halve af
natten på at spekulere over hvorfor. Der er tre grunde: 1) Jeg vil udvise
tolerance, så de ikke kommer rendende den dag jeg spiller høj musik og danser
hele natten (som om det nogensinde kommer til at ske), 2) jeg vil ikke have at
de skal se mig i nattøj, 3) jeg kan slet ikke komme ud af min seng på den tid
af natten.
Nej jeg har nemlig helt andre og meget mere konstruktive
taktikker, såsom af banke min pude ned i sengen eller ligge i timevis og
spekulere på hvad jeg ville sige, hvis jeg nu tog mig sammen og gik op og bad
dem om at skrue ned. Det sjoveste/værste var, da både min kæreste og jeg havde
fået ørepropper i og forsøgte at føre en samtale: ”De larmer godt nok meget,
hva?”, Hvad?”, ”hvad siger du?”, ”hvad siger du?”, ”hvad?”, ”jeg tror ikke, at vi
kan høre, hvad hinanden siger”, ”hvad?”…
Hahahahaha tithihihihihi! Sjovt.
SvarSlet