Sommerferie-syndromet

Jeg troede, at det kun var når man er barn, at der indtræffer et tidspunkt, hvor man ikke kan tænke på andet end sommerferie, hvor der næsten konstant står RUNDBOLD og KAGE henover ens nethinde, når man forsøger at modtage undervisning og hvor pladsmanglen i ens hjerne bliver noget nær akut. Men sommerferie-syndromet lever altså i bedste velgående hos mig og jeg kan frejdigt synge med på ”Gorm den gamle var smed i Hobro”, for samtidig med, at jeg føler, at der ikke er plads til mere viden i mit stakkels hoved, så føler jeg (paradoksalt nok), at jeg har glemt alt hvad jeg har lært. Allerede. Fordi min koncentrationsevne hoster og sprutter hver gang jeg prøver at vække den og fordi min motivation har nået et hidtidigt nulpunkt.

Det er her jeg begynder at overbevise mig selv om, at det ikke er så vigtigt med de fine karakterer og at eksamenslæsning i øvrigt aldrig tager så lang tid som man tror (men sandheden er jo, at det er omvendt). Jeg har aldrig været fantastisk dygtig til at læse op til eksamen, for jeg er måske lidt for hurtig til at tænke ”det her kan jeg godt huske” og ”nu har jeg jo kigget på det”. Jeg husker tydeligt da jeg læste op til 9. klasses eksamen, der jo som bekendt er den første prøve man sådan skal til. På det tidspunkt var jeg i gang med ”Slangens gave” af Lene Kaaberbøl og meget opslugt. Skal jeg være ærlig, så fik jeg læst ligeså meget i den, som jeg fik læst i kompendierne.

Jeg ville nok ikke skrive de her ting så afslappet og henslængt, hvis det rent faktisk var gået mig dårligt til eksamenerne, men jeg har (stort set) altid været tilfreds med mine resultater, så jeg tør godt afsløre, at mine øjne resolut søger væk fra tavlen og ud af vinduet når sommerferien begynder at nærme sig. Der er ikke andet at stille op end at bide tænderne sammen og slæbe de kedelige bøger med ud i solen og lave lister inde i hovedet over alle de spændende bøger der skal læses, når de kedelige endelig kan lægges på hylden med god samvittighed. På onsdag skal min kollega og jeg holde sommerafslutning med vores hold på forfatterskoleforløbet for 12-15-årige og jeg tør godt love, at der er dømt kage og sommerferiestemning. Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig til den 21. eller 22. juni, hvor jeg bliver bachelor!! Vildt.

Apropos kage, så poster jeg lige et billede en kage som engang var blevet tilovers fra en konference og som vi derfor fik lov at dele ud til forfatterskolebørnene. Jeg kunne ikke lade være med at fotografere den, for jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se ordene: ”Nem-login Grunddata” skrevet med glasur (ja, det kunne spises). Men mon ikke der skal stå GOD SOMMERFERIE på den vi skal have på onsdag? I think so.

Det eneste jeg kan sige til min indre sommerferielængsel for at retfærdiggøre endnu et forsømt forår (det ottende?) er, at sommeren i det mindste ikke bliver det. Hold ud!

PS. Vi har i øvrigt fået grill - det er dejligt sommerligt: Læs HER.