Jeg synes selv, at jeg har et meget lyst sind (selvom visse
mennesker nok vil være uenige) og jeg indrømmer da gerne, at der er ting der
virkelig (altså sådan virkelig) irriterer mig. Jeg har frokostpause fra
læsningen nu, jeg er åbenbart den eneste i stakladens kantine som ingen
frokostmakker har (åh, giv mig en frokostmakker!), men jeg er til gengæld også
den eneste der har siddet her siden kl. 9 i morges. Her følger en lille
forbitrelses top 3:
1. Det er ikke noget problem for mig at sige det: Jeg magter
simpelthen ikke at høre mere om betalingsringen. Man skulle da gudhjælpemig
tro, at jeg er den eneste i det her land som ikke bor i København, enten i
fantasien eller i virkeligheden. Stort set samtlige ”nationale” nyheder jeg
modtager gennem min aktive samfundsinteresse viser sig, at være lokalnyheder
fra hovedstaden og omegn! Jeg kunne simpelthen ikke være mere ligeglad med den
åndssvage ring! Og hvis det er det eneste problem, den regering har, så kan man
i hvert fald ikke tale om noget lokum der brænder, for det er da den mest
ubetydelige ting vi længe har måttet trækkes med at høre om! Få nu bare den
ring sat op og kom over det.
2. I stedet burde der stå noget mere om AU-krisen. Hvorfor siger
politikerne ikke noget om det? Siger de noget om det? Eller tror de, at det kun
er København de har ansvaret for? (jeg hælder til det sidste). Hvad er det nu
man siger? It ain’t over ’till the fat
lady sings…
3. Man tisser i mørke på de toiletter der hører til Stakladekantinen.
Det er tilfældigvis den kantine, hvor jeg i dag møjsommeligt sidder og læser en
milliard (forekommer det mig) sider om sociologisk teori + noget demografi. Jeg
ved ikke om det er et eller andet kækt sparetrick foranlediget af disse
krisetider. I teorien kan man jo sagtens tisse i mørke og famle sig frem til
toiletpapiret osv. Men jeg er altså alligevel ikke den store mørkeentusiast.
Og netop som jeg er færdig med at skrive indlægget, dukker der en
frokostmakker op! Hurra!
Husk lige, at der trods alt bor 3-5 gange så mange mennesker i københavn som der gør i Aarhus.
SvarSletsynes desuden, at man skal passe på, ikke at gøre det værre end det er. En følgevirkning af konkurrence er, at uiversiteterne vil arbejde for at komme til at se bedst muligt ud udefra, og det er jo derfor klart, at ledelsen indskærper, at man skal igennem dem og ikke pressen, det burde vel give sig selv...
bare for at sige, at verden ikke står og falder med denne sag, ligesom der ikke er nogen, som er entydigt uskyldige i denne sag, det være sig politikere, ledelse eller udervisere.
Måske. Men der bor trods alt stadig flere mennesker i resten af Danmark end der gør i København. SÅ må vi se hvor længe det holder. En følgevirkning af konkurrence er også, at universitetet kommer til at optræde som noget andet end det det egentlig er. Kravet om loyalitet går åbenbart forud for interne rettigheder. Selvfølgelig er der ikke nogen der er "uskyldige" i denne sag (sikke et underligt udtryk). Man er vel lige gode om det, men det betyder forhåbentlig ikke, at der ikke skal gøres noget ved det.
Slet