Denne her dag kræver helt nådesløst af mig, at jeg er
voksen. Jeg skal være voksen af tre uimodsigelige grunde. Først skal jeg over
på økonomi og holde et oplæg der bl.a. skal handle om værdibaseret i ledelse i
større virksomheder. For det ved jeg jo utrolig meget om, som den
litteraturelskende litteraturstuderende jeg er. Jeg ved også super meget om
managementstrategier og human ressources og sådan noget. Hvorfor? Spørger du
nok. Og ved du hvad? Det gør jeg også. Det gør jeg virkelig også. Men kom ikke
og sig, at jeg ikke er klar til erhvervslivet, Mette Frederiksen! Dernæst skal
jeg til et møde. Men det bliver ikke så slemt, for det er på café, så dvs. ren
hjemmebane når man er humaniorastuderende. Ved I hvorfor studerende gik så
meget på café i gamle dage? Nej selvfølgelig gør I ikke det, for history has
left the building. Og jeg siger det ikke. Hæ. Hæ. Endelig skal jeg så til et
møde mere. Ja. Man skulle da ved den søde grød tro, at jeg allerede var
kommunikationsmedarbejder i en større dansk virksomhed. Til det møde,
forestiller jeg mig, at jeg skal sige noget klogt om, at der skal være mere
demokrati på AU. Og faglighed. Og andre slidte, vigtige ord. Og mens jeg lige
børster krummerne af tøjet, fordi jeg – som den barnlige sjæl jeg er – til min
store fornøjelse netop har indtaget en Knobbers, kan jeg da fortælle, at jeg
har en stilledag i dag. Så vidt jeg husker, stammer udtrykket fra min bedste
veninde og jegs private ordforråd i folkeskolen. En stilledag er en dag, hvor
man ikke har lyst til at sige et pip. Tavs, træt og en
anelse blank (det er mandag) observerer man verden og den eneste tanke der
popper op er: Hvordan i alverden havnede jeg her? Det tegner godt ikke? Men frygt ej, ordene må dukke op på den anden side af frokost. Og hov!
Bonusinfo: I sidste uge lavede jeg egenhændigt mit første powerpointshow
nogensinde, efter kun et lynkursus fra min søde kæreste. Er det lige voksent
eller hvad?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar