lørdag den 4. februar 2012

Hej Sibirien

Alle snakker om sibirisk kulde og spørger mig, hvor koldt det egentlig var, dengang jeg var i Sibirien (hold op hvor jeg elsker, at kunne skrive sætningen ”dengang jeg var i Sibirien”). Det var ikke særlig koldt, da jeg var i Sibirien, for jeg var der om foråret. Men nu er det vinter og vores brok over den mørke, våde, milde tøsevinter vi indtil for nylig måtte tage til takke med, er åbenbart nået helt til de fjerneste egne af Rusland – Sibiriens permafrosne stepper. Så de har sendt os lidt af deres rigtige vinter. Det er i hvert fald dér kulden kommer fra. Da jeg var i Rom for nylig, fortalte min iphone mig, at der var minus 37 grader i Irkutsk (en by i det sydøstlige Sibirien, som jeg besøgte i sin tid).

Én af overskrifterne på Politiken i dag, er, at her er ligeså koldt som i en kummefryser. Det er sjovt, for det er nøjagtig det samme, som jeg tænkte, da jeg cyklede på arbejde tidligt i morges. Eller snarere at det var som at træde ind i det fryserum, de havde i en dagligvareforretning, hvor jeg engang arbejdede – bare værre. Mine fingre har ikke gjort så krampagtigt ondt af kulde, siden engang jeg var på skiferie.

I Danmark bliver vi alle sammen ligeså overraskede som DSB når Roskilde Festival starter, når vinteren lige pludselig kommer (vinter er naturligvis en af de mange ting som også kommer bag på DSB). På trods af, at det sker hvert år. Det synes jeg er fedt, for vinteren er ikke noget, der skal tages for givet. Det er noget der skal gennemdiskuteres dagligt så længe det står på – derfor også dette blogindlæg.

Europa er efterhånden ligeså tilfrossen som sin økonomi og blomsterne på træet foran mit vindue er blevet til is. Hvad med noget europæisk forår?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar