Ligesom da min nye frisure pludselig var moderne, har jeg netop opdaget, at mindst én person fuldstændig har kopieret mit vinterlook. Pludselig ser jeg en pige i grøn parkacoat og med samme slags brune støvler som jeg har. Hun har oven i købet en skoletaske magen til min. Hov, det er da mig, siger jeg til mig selv. Men det kan jo ikke passe! Jeg kigger igen: Nej. Det er en total efterligning af mig. Okay. Godt nok har jeg set mange med parkacoats efter jeg selv anskaffede mig én. Der er faktisk en helt særlig hilsen mellem os med parkacoat. Men alligevel. Nu går det for vidt. Hvis ikke hun havde været lyshåret, havde jeg kaldt det en dobbeltgænger. Én ting er helt sikkert: Det er mit look hun har stjålet. Hmf.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar