Jeg er stadig foruroliget

Hvis du har fulgt lidt med i aviserne (særligt Information og Politiken) gider du nok ikke høre mere om det nu. Ikke desto mindre kommer der et indlæg mere om det. For jeg synes, det er sådan en vigtig sag: De sidste par dage har Aarhus Universitet nemlig fået rigtig meget negativ omtale (med god grund) og også mit ydmyge bidrag her på bloggen har da også fået en del opmærksomhed. Derfor har jeg ikke tænkt mig, at skrive et bidrag mere, hvor jeg gentager mig selv i andre og måske mere forståelige vendinger.

Hvis man søger en mere forståelig udgave af samme tankegang, vil jeg derfor blot henvise jer til min gode veninde fra studiet og hendes blogindlæg om samme emne, som I kan læse HER. Det rammer nærmest præcist, hvad det er jeg har gået (ligget) og skumlet over i løbet af ugen.

Vil man læse endnu mere, om de groteske tilstande på et ”moderne” dansk universitet (faktisk Danmarks største), så læs dette intelligente debatindlæg skrevet af formanden for studenterrådet, Thea P. Frederiksen, HER. Og følg gerne henvisningerne i indlægget.

Jeg håber, at ledelsen på AU efterhånden kan mærke lokummet brænde under sig, så der måske igen kan blive etableret et levende fagligt og socialt miljø på universitetet. Gerne et som kan tåle at være til debat. Eller et universitet, hvor man ikke prøver at kvæle debatter som den Linda startede i sommers. Selvom man læser på humaniora, skal man have ret til de uddannelser i verdensklasse, som jeg engang har hørt, at Danmark har at byde på. Med andre ord; AU må gerne snart komme frem fra jerntæppet igen, kuk.

En pige fra mit studie talte i overskrifter i dag og jeg har tilladt mig at omformulere lidt:

 ”KRISE: Universitetsledelse opdager at humaniorastuderendes raffinerede sprogkundskaber kan vendes imod dem”.

Det er lidt sådan det er, ikke? Det er lidt som om, at man ikke er interesseret i, at vi skal kunne alt for meget…